Styrken ved familieterapi er, at hele familien inddrages og kan blive dine hjælpere
Særligt når du er under 18 år, vil der i din behandling være fokus på familieinddragelse med mulighed for, at hele din familie deltager i nogle af samtalerne. Samtalerne kan også foregå som familieterapi.
Styrken her er, at både dine forældre og søskende bliver inddraget i at hjælpe dig til at komme i bedring, men også at I hver især kan være ramt på forskellig vis og have brug for, at jeres relationer bliver styrkede.
Det er min erfaring, at der ofte er rigtig meget bekymring hos søskende, men også varme og omsorg, som kan blive en fremmende faktor for bedring. Det forløber typisk over 5 samtaler.